Vi snakker tit om rentesatserne på vores lån. Men hvad med gebyrerne? Ved du hvor meget du betaler om året i gebyr til banken?

Hvordan beregnes gebyrerne?
Der er mange områder, hvor der bliver pålagt gebyrer. Samtidig er der også forskel på hvilken gruppe man bliver indplaceret i. Har man mange forretninger med banken, kan man ofte få billigere gebyrer.
Nogle banker – specielt de mindre – har færre gebyrer.
Hvad betaler jeg egentlig for?
Du betaler typisk for at have VISA/dankort, Mastercard, netbank, veksle valuta og hæve i andre bankers pengeautomater.
Læg også mærke til hvilke forsikringer der hører til dit Mastercard – du er måske dobbeltforsikret og kan spare penge ved kun at have en forsikring som dækker dit behov.
Alternativt kan du få rabat eller få ydelserne gratis, hvis du betaler for at være med i en kundegruppe.
Du betaler også for at få nye lån. Især omlægninger af kreditforeningslån er dyrt. Her bliver det let over 10.000 kr. for en omlægning. Det er vanskeligt at gennemskue de samlede gebyrer ved en omlægning, da gebyrerne er splittet op i flere forskellige gebyrer som kurtage, indfrielsestilbud, omlægningsgebyr mv.
Kan jeg spare penge?
Især ved omlægning af lån er der penge at spare. Hvis ikke du kan få rabat i din nuværende bank, så spørg en anden. Er du en god kunde, er der mange muligheder i markedet for et billigt skifte til anden kreditforening – Uden de store omlægningsgebyrer. Nogen tilbyder faktisk at overtage dine lån gratis og samtidigt foretage en omlægning af dem.
Ved skifte til anden bank, har man gode muligheder for at forhandle gebyrerne.
Hvad gør jeg?
Undersøg hvad DU betaler i gebyrer. Se på bankernes hjemmeside eller indhent tilbud fra anden bank, så du kan sammenligne gebyrerne.
Hvis du ikke helt kan gennemskue det, står vi altid klar til at hjælpe dig. Kontakt os for en uforpligtende snak, og lad os se hvor meget DU kan spare.
