Alle der har kreditforeningslån betaler bidrag til kreditforeningen.
Bidraget er med til at dække omkostninger i kreditforeningen. Det er også med til at dække tab som kreditforeningen får, hvis de taber penge på deres lån i ejendomme. Sidst, men ikke mindst, hjælper bidraget også med til at styrke egenkapitalen i kreditforeningen
Er det reelt, vi skal betale bidrag?
Ja, det er nødvendigt for kreditforeningerne at fremskaffe penge til de nævnte områder. Der er dog sket en stor stigning i bidragene gennem de senere år grundet de mange forskellige lån, som findes på markedet og det kan være svært at gennemskue.
Ændring i bidrag og gebyrer
Faktisk er beløbet vi betaler i bidrag fordoblet. Yderligere bliver bidraget ikke altid tilpasset i forhold til at ens ejendom er stiger i værdi. Kreditforeningen tilpasser nemlig ikke automatisk bidraget til de stigende ejendomspriser. Omvendt sætter de heller ikke prisen op ved faldende ejendomspriser. Der hvor bidraget kan tilpasses, er ved omlægning af dine lån hvor du får vurderet din ejendom. Derfor er det en god idé af og til at tjekke sine realkreditlån og samtidigt få ejendommen vurderet. Det kan betyde et mindre bidrag, hvis din ejendom er steget i værdi, og dit lån derfor udgør en mindre % del af ejendommens værdi.
Mulighed for billigere bidrag
Omlægger du dine lån, får du altså ikke blot et andet lån med en anden rente, men også en mulighed for billigere bidrag.
Har du friværdi i din bolig kan du med fordel opsige dit lån og umiddelbart efter optage et nyt lån. Det nye lån ligger ”længere inde” i ejendommen og har derfor et lavere bidrag. Så har du haft din ejendom igennem de senere år, er dette en god mulighed.
Man kan let spare ca. 0,25%, det er trods alt 2.500 kr. pr. år pr. million kroner.

Økonomihus.dk
Det er uoverskueligt med alle de muligheder man har. Derfor er det en god ide at have en uvildig rådgiver med på banen. En uvildig rådgiver kender de forskellige lån, de forskellige kreditforeninger og deres priser.
