Hvorfor er likviditet eller rede penge altid guld værd?
Fordi det er lig med frihed. Bliver du som virksomhedsejer tilbudt en investeringsmulighed eller bare en mulighed for at få ekstra god rabat, hvis du betaler kontant, så har du frihed til at handle, hvis du har likviditet. Du skal ikke lige forbi banken og bede om lov. Inden banken har behandlet din forespørgsel, og så er det gode tilbud måske forduftet.

Hvordan sørger du altid for at have likviditet?
Det er lidt lige som et husholdningsbudget. Hvis der er flere indtægter end udgifter, så er du godt på vej. Men som virksomhed bliver du også nødt til at tage højde for kredittiden til dine kunder, samt hvilken kredittid, du kan opnå hos dine leverandører. Måske det var på tide at kigge på om dine kunder generelt får for lang kredittid. Nogle kundetyper skal måske betale kontant ved levering, mens andre skal have kredittid. For hver gang du kan forkorte kredittiden øges din likviditet. Hvornår har du sidst forhandlet kredittid med dine leverandører? En øget kredittid på bare en 1 uge er lig med bedre likviditet.
Hvorfor går det galt?
Du har rygende travlt. Kører fra den ene opgave til den næste, og når dagen er omme er, så er kræfterne brugt op. Faktureringen bliver udskudt og udskudt og pludselig har du en halv til hel måneds omsætning, som du ikke har faktureret. Hvis dine kunder har 14 dages kredittid, så kan du tidligst forvente at få pengene ind på kontoen ½ til 1 måned efter arbejdets udførelse. En anden ting som er yderst vigtig er opfølgning på dine debitorer. Jo hurtigere du følger op, jo hurtigere får du dine penge ind. Risikoen for at dine penge bliver tabt på grund af en kundens konkurs mindskes også.
Den nemme vej til at styre sin likviditet
Det lyder måske kedeligt og lige ud af landevejen, men sørg for at få bogført minimum hver 2. uge og helst hver uge, og følg op på dine kunders indbetaling hele tiden. På den måde ved du altid, hvad du skylder og hvor mange penge du har ude hos kunderne. Og allervigtigst du får også styr på momsen og hvad der trækkes i a-skat og ambi, hvis du har ansatte. Hvis det synes uoverskueligt at bogføre hver uge eller hver anden uge, så er det måske nu, du skal have en bogholder til at varetage opgaven. Vi hjælper i dag mange virksomheder med deres bogføring og med stor succes. Du er meget velkommen til at kontakte os angående et tilbud på bogføring, og hvordan vi kan hjælpe dig med din likviditet.
