Glædelig jul og lykkebringende nytår

En af livets mange holdepunkter er at det bliver jul igen i år. Hvordan er 2022 gået for dig?

Boligpriserne

Boligpriserne fortsatte lidt op i 2022, specielt i de større byer, men er den seneste tid faldet lidt igen. Der er stadig stor forskel på boligpriserne rundt om i landet, men fælles er, at priserne nu er stagneret, og vi ser igen prisnedslag i en del handler. Salget går også langsommere og udbuddet stiger.

Renter og bidrag på realkreditlån

Renterne er fortsat forholdsvis lave på vores realkreditlån, selvom de er steget den seneste tid. Det gælder både på de variable og fast forrentede lån. Kampen om kunderne er ikke blevet mindre i 2022. Så der skiftes en del rundt blandt realkreditforeningerne. Også i det forgangne år har vi rådgivet mange om et skifte af bank og realkreditforening. Ofte med store besparelser grundet forskellen på bidragssatserne – En overset ting af mange. Det kan faktisk blive til mange penge over tid, hvis bidraget er for højt.

Yderligere tror mange, at et realkreditlån ikke bare kan skiftes. Det kan godt lade sig gøre, så tjek om du kunne have en potentiel besparelse der. Det kunne været et godt nytårsforsæt for det kommende år. Du kan også vælge at lade os tjekke det for dig.

Økonomihus.dk

I 2022 har vi igen hjulpet mange med generelt bedre økonomisk overblik, som kommer fra boligkøb, omprioritering, overblik over pension eller skaffet lavere renter.

Stort set alle – ca. 90 % – har tjent penge på at anvende os og vil opleve en besparelse fremover.

Vi hjælper efterhånden også en større del af virksomheder, hvor vi er sparringspartner, rådgiver om drift, likviditet, bestyrelse osv. Derudover bogfører vi for flere og flere virksomheder.

Vi vil gerne ønske alle vores kunder en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår, og takke for året der gik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.